Hvilke dyr må man jage?

Storvildt:

Brun bjørn, Ursus arctos

Det største rovdyr i Estlands skove. De hos os levende bjørne tilhører den middelstore race, vægt 90 – 340 kg. Rekordkraniet er målt til 67,46 CIC-points (rekord for Baltikum, en 10. plads i verdensranglisten). I 2007 blev der nedlagt 27, i 2008 37 bjørne.

Bjørn, med undtagelse af hunbjørne med unger, må jages med anstands- eller pürschjagt fra 1. august til 31. oktober i områder, hvor de har forrettet skader, med det formål at undgå fremtidige skader. Således må man nedlægge såkaldte plagebjørne.

I 2009 blev der givet tilladelse til at nedlægge 60 bjørne; men til slutningen på sæsonen var der kun nedlagt 40–45 bjørne. I 2010 var der ligeledes givet tilladelse til at nedlægge 60 bjørne; men 57 dyr blev nedlagt. I 2011 var kvoten på 65 bjørne.

Til bjørnejagt beder vi om at reservere plads mindst 3 måneder inden jagten.

Ulv, Canis lupus

De estiske skoves allermest frygtede rovdyr. Den største nedlagte ulv vejede 82 kg. I 2007 blev der nedlagt 39 individer, i 2008 endda 156. Ulven er almindelig næsten overalt i Estland. I Estland levede der pr. 2009 omkring 270 ulve. I jagtsæsonen 1. november 2009 til 28. februar 2010 var der givet tilladelse til nedlægning af 173 ulve, men man fik kun ram på 101.

Ulven kaldes skovens sanitetsmand, fordi den jager syge eller tilskadekomne dyr samt begrænser antallet af gnavere og klovdyr.

Ulvejagt er for de allermest tålmodige jægere. Ulvens snedighed og klogskab er beundringsværdig. Når jagten giver resultat, er sejren meget sød. Ulve jager vi fra hochstand ved en foderplads. Den bedste tid hertil er, når der endnu ikke er faldet ret meget sne, i modsat fald er det vanskeligt for rådyrene at bevæge sig, og ulvene har rigeligt med føde.

Til at få fat i ulvene organiserer vi også såkaldt flagjagt. Hertil behøves nyfalden sne. Vi bruger en lang snor med flag på til at omringe ulvene og jager dem derefter ind i flagene og i retning af, hvor jægerne venter på dem. Der er rigeligt med ulve i Estland, man skal ikke være bekymret for, at der ikke skulle være nogen. Det vigtigste spørgsmål ved ulvejagt er, om der er nyfalden sne og friske spor, desuden behøver man held.

Elg, Alces alces

Gennem tiderne det højst værdsatte jagtvildt i Estland, det største dyr i vore skove. Der er blevet nedlagt elgtyre, som vejede mere end en halv ton. I 2007 blev der nedlagt 4911, i 2008 – 4133, i 2009 – 4031, i 2010 – 4255 elge. Der lever omkring 10 000 elsdyr i Estland. Hvert år nedlægges en tredjedel af dem, alligevel falder antallet af elsdyr ikke, idet elgene ligeledes yngler med 30% årligt. Fuldvoksne individer vejer i gennemsnit 300-500 kg, kalve omkring 100 kg.

Den bedste tid er september og oktober, når elgene er i brunst. Vi jager elge såvel med anstandsjagt, drivjagt med hunde og fra hochsitz.

Kronhjort, Cervus elaphus

Et kronhjortegevir på væggen er nok enhver estisk jægers drøm. Kronhjorten er hovedsageligt udbredt på øerne Hiiumaa og Saaremaa. Vore jagtrevirer findes begge steder. På Hiiumaa er der i de seneste år blevet nedlagt flere medaljehanner end på Saaremaa. Uanset dette kan man med lidt held også møde en medalje-kronhjort på Saaremaa.

Jagt på kronhjort anbefaler vi at reservere i god tid, man bør afsætte mindst 5 jagtdage.

Vildsvin, Sus scrofa

Vildsvinet kom til Estland i 1920-erne. Nu til dags er det udbredt overalt i landet. De vildsvin, som nedlægges hos os, vejer almindeligvis 50 – 150 kg. Den største nedlagte orne vejede 350 kg, den største nedlagte so 300 kg. I 2007 blev der nedlagt 13 818 individer, i 2008 hele 19 757, i 2009 – 20 072 og i 2010 – 17 028 vildsvin.

Ornerne, som ellers lever enkeltvis, slutter sig i brunsttiden til en flok, hvor der finder hidsige kampe sted, når de svageste jages væk. Vinderen befrugter alle flokkens søer.

Vi bruger såvel jagt fra hochsitz som drivjagt med hunde. Hvis drivjagt med hunde ønskes, anbefaler vi at komme sammen med mindst 4 kammerater. Til jagt fra hochsitz er den bedste tid en uge inden eller efter fuldmåne. I vintermånederne går vi på hochsitz allerede klokken 16.00, om sommeren senere alt efter, hvornår solen går ned. Vi anbefaler at sidde på hochsitzen så længe som muligt. Et godt kikkertsigte er et af grundlagene for en vellykket jagt fra hochsitz. Et andet grundlag er at være stille. Men eftersom det er koldt om vinteren, tag varmt tøj med.

Rådyr, Capreolus capreolus

Det mest talrige klovdyr i Estlands skove. Rådyrbestanden er for tiden god. Individernes gennemsnitlige vægt hos os er 25-30 kg. I 2007 blev der nedlagt 19 643 dyr, i 2008 – 18 006, i 2009 – 15 716, i 2010 – 5075 rådyr.

Rådyrenes parringstid ligger fra sidst i juli til sidst i august. I denne periode kan man høre bukkenes kraftige gøen og hindernes stille piben. Når to bukke mødes, vurderer de hinandens gevir, kropsbygning og mod. Hvis det står klart, at den ene af bukkene ikke er tilstrækkeligt stor til at modstå den anden, så flygter den svageste. Men hvis begge bukkene finder, at de er tilstrækkeligt stærke, så begynder en styrkeprøve. Der kæmpes, indtil en af bukkene flygter eller omkommer. Den stærkeste buk får retten til at parre sig med en hind. Rådyrene føder 1–2 (sjældent 3) plettede kalve, som i begyndelsen har svært ved at klare sig. De nedlægges af losser, bjørne, ulve og endda ræve. Mange rådyr omkommer også ved høstarbejde og i vejtrafikken.

Los, Felis lynx

Det eneste i Estland naturligt fastboende kattedyr. Vejer gennemsnitligt 20 – 25 kg. Fortærer efter forskellige videnskabelige skøn årligt 40 – 80 rådyr. Rekordkraniet fik 28,99 CIC-points (2. plads i verdensranglisten), rekordskindet fik 214,84 CIC-points, hvilket er verdensrekord. I 2007 blev der nedlagt 76 individer, i 2008 – 150, i 2009 – 184, i 2010 – 180 losser.

De i de seneste år nedlagte losser har alle været hanner af medaljeklasse.

Der blev i jagtsæsonen 2009/2010 for hele Estland udstedt 210 tilladelser til nedlægning af los; men man fik kun ram på 180 losser.

Løbetiden ligger i februar-marts. En hun kan blive fulgt af op til 5 hanner. Hunnen er rede til parring i 3 dage, drægtigheden varer 63–74 dage.

En vellykket losjagt sikres af nyfalden sne og en god jagthund, som jager lossen op i et træ. Vi anbefaler at komme til drivjagt på los sammen med mindst 5 venner. Lossen bevæger sig meget stille, og om vinteren falder farven på dens pels sammen med naturens farver, dermed er den vanskelig at få øje på. Vi anbefaler at følge vejrudsigten, og når der loves nysne, da at pakke kufferten og flyve til Estland.

BÆVER

For stort jagttryk medførte, at bæveren blev udryddet i Estland i midten af det 19. århundrede. Bæverne koloniserede igen Estland i anden halvdel af det 20. århundrede og har nu nået en bestand på 15 000 individer. Bæveren er den største europæiske gnaver. Den bygger boer og dæmninger og fælder træer. Bæveren kan opholde sig under vand i op til 15 minutter. Løbetiden er i februar-marts. Ungerne fødes i juni. Familien udgøres af forældreparret samt indeværende og forrige års unger. Bæverskind er overmåde stærkt. De største individer kan veje over 30 kilogram. Bæveren er byttedyr for ulv og bjørn.

Bæveren kan jages med ruse, net, saks, gravhund eller terrier fra 1. august til 15. marts. Bæver kan jages med laika fra 1. oktober til 28. februar. Bæver kan jages med anstands- eller pürschjagt eller indfanges med anvendelse af gravhund eller terrier fra 1. august til 15. april. Ved gentagne bæverforårsagede skader er bæverjagt tilladt året rundt som anstands- eller pürschjagt eller indfangelse med anvendelse af gravhund eller terrier, hvis man har amtets miljømyndigheders tilladelse hertil.

De vigtigste jagtmåder er anstandsjagt og brug af sakse. Bæverkranier vurderes som jagttrofæer.

Fuglevildt:

I Estland kan 37 forskellige fuglearter jages. Fuglejagt om foråret er forbudt i Estland.

Skarv, Phalacrocorax carbo; Fiskehejre, Ardea cinerea; Sædgås, Anser fabalis; Blisgås, Anser albifrons; Grågås, Anser anser; Canadagås, Branta canadensis; Bramgås, Branta leucopsis; Pibeand, Anas penelope; Knarand, Anas strepera; Krikand, Anas crecca; Gråand, Anas platyrhynchos; Spidsand, Anas acuta; Atlingand, Anas querquedula; Skeand, Anas clypeata; Taffeland, Aythya ferina; Troldand, Aythya fuligula; Edderfugl, Somateria mollissima; Havlit, Clangula hyemalis; Sortand, Melanitta nigra; Fasan, Phasianus colchicus; Hvinand, Bucephala clangula; Hjerpe, Bonasa bonasia; Agerhøne, Perdix perdix; Blishøne, Fulica atra; Dobbeltbekkasin, Gallinago gallinago; Skovsneppe, Scolopax rusticola